2024 – Året der gik i film & tal
Kvinder dominerer hovedrollerne, kun 0,5 % queer repræsentation på skærmen, ingen handicap repræsentation, og kvindelige instruktører er i gennemsnit 10 år ældre end deres mandlige kollegaer. WIFT's årlige optælling af repræsentation i dansk film.

2024 – Året der gik i film & tal
- Kvinder dominerer hovedrollerne
- Kun 0,5 % queer repræsentation på skærmen
- Ingen handicap repræsentation
- Mange ikke-hvide skuespillere på skærmen, men de spiller funktionsroller
- Kvindelige skuespillere har flest roller i 30''erne, mens mandlige skuespillere har flest i 50''erne.
- Kvindelige instruktører er i gennemsnit 10 år ældre end mandlige instruktører
Bag kameraet i 2024
Køn bag kameraet: Mændene dominerer i toppen bag kameraet
Bag kameraet (top 5 stillinger: instruktør, producer, manusforfatter, fotograf og klipper) var der 68 % mænd, 32 % kvinder og 0 % non binære. Hvis vi sammenligner med statistikken i WIFT''s rapport "Køn og Arbejde", der afdækker perioden 2002-2012, er repræsentationen af kvinder forbedret, omend beskedent i betragtning af, at der er gået over ti år. I 2012 indtog mændene 80 % og kvinderne 20 % af top 5 stillinger bag kameraet.
Alder & køn bag kameraet: I 2024 var kvindelige instruktører ældre end deres mandlige kollegaer
Gennemsnitsalderen for personer, der bestrider top fem stillinger bag kameraet, er lige (kvinder er i gennemsnit 44 år, og mænd 45 år). Der er dog én kategori, hvor en betydelig forskel er iøjnefaldende. De kvindelige instruktører, der har instrueret film i 2024, er i gennemsnit ti år ældre (55 år) end deres mandlige kollegaer (45 år).
Hudfarve bag kameraet: Kun 8 % ikke-hvide bag kameraet
I 2024 fordelte sig 92 % hvide & 8 % ikke-hvide bag kameraet. Bag kameraet var der 62 % hvide mænd, 30 % hvide kvinder, 6 % ikke-hvide mænd og 2 % ikke-hvide kvinder. Mens repræsentationen foran skærmen for ikke-hvide er blevet markant bedre, ja faktisk er repræsentativ for befolkningen, er der stadig få repræsentanter bag skærmen.
Foran kameraet i 2024
Køn foran kameraet
I 2024 var der 57 % mænd, 43 % kvinder og 0 % nonbinære foran kameraet. Selvom kvinder kun udgør 43 % på skærmen, dominerer kvinder i hovedroller i 2024:
- Hovedroller: 61 % kvinder / 39 % mænd
- Biroller: 45 % kvinder / 55 % mænd
- Funktionsroller: 40 % kvinder / 60 % mænd
Køn og alder foran kameraet: Mænd peaker i 50''erne og kvinder i 30''erne
Statistisk set var der i 2024 flest hoved- og biroller til kvinder i 30''erne, mens der er flest til mænd i 50''erne. I 2024 var der 1 rolle til en kvinde i 60-69 år kategorien, mens der var 13 roller til mænd i samme alderskategori.
Handicap repræsentation: Ingen handicap repræsentation i danske film i 2024
I 2024 var der ingen eksplicit repræsentation af personer med handicap/funktionsvariation, til trods for at op til 31 % af den danske befolkning vurderes til at have et handicap.
Seksualitet foran kameraet: Kun 0,5 % queer repræsentation
Ud af 440 karakterer var der kun TO karakterer, der var utvetydigt, eksplicit queer. Det svarer til 0,5 %. Ingen ung queer repræsentation.
Hudfarve foran kameraet: Ikke-hvide skuespillere er fint repræsenteret i antal, men spiller primært funktionsroller
I 2024 var der en repræsentativ fordeling af hudfarve foran kameraet (21 % ikke-hvide). Men ikke-hvide skuespillere er stærkt underrepræsenteret i hovedrolle-kategorien og stærkt overrepræsenteret i funktionsrolle-kategorien.
Kilde: [wift.nu](https://www.wift.nu/2024-aaret-der-gik-i-film-tal/)